Back

Myggeplage

Home
Myggeplage (myg, der stikker mennesker og andre pattedyr)

'Myggestik per døgn' er et mål for antallet af myg, der stikker mennesker på målestationer i Danmark i år og helt tilbage til 2011.


Læs om myggeplage


Vi har mere end 30 forskellige arter af stikmyg (Culicidae) i Danmark, ofte kalder vi dem blot ’myg’. De findes overalt i landet og også helt inde i vores byer. De fleste arter stikker mennesker, men nogle arter stikker os mere end andre. Enkelte almindelige myggearter stikker næsten kun fugle (Culex spp.).

Kendetegn:
Stikmyg er ca. en centimeter lange. Enkelte arter er lette at kende med det blotte øje, men artsbestemmelse af de fleste arter kræver en stereolup. Hunnerne stikker forskellige dyrearter, fordi de skal bruge blodet til at udvikle deres æg. Hannerne stikker ikke. De fleste myg, der sværmer i flokke, er slet ikke stikmyg, men helt harmløse arter af f.eks. dansemyg eller vintermyg.

Plage:
Myg kan nogle steder være en reel plage i sommermånederne, men som regel er der ikke flere myg herhjemme, end at problemet bør være til at leve med.

Nogle områder er imidlertid meget generede af myg. Det er særligt i skovområder i første halvdel af sommeren, at skovmyggene kan være en plage. Ved flade sumpede kyster med strandenge kan strandengsmyggene dog også optræde i stort tal. I våde somre kan bestanden af strandengsmyg forsætte med at vokse sommeren igennem. Efter skybruddet i 2011 blev græssende husdyr på strandenge angrebet af mere end 10.000 myg per døgn. Så mange myggestik kan udgøre et velfærdsproblem, fordi indhegnede husdyr ikke kan flytte sig rundt på samme måde, som vilde dyr kan. Der er dog ingen specifik lovgivning, der sætter en grænse for antallet af myg, vores husdyr må udsættes for.

Forebyggelse og behandling:
Der findes en række cremer og sprays til både mennesker og dyr, som virker afskrækkende på myg. Se Miljøstyrelsens liste over godkendte afskrækningsmidler i Danmark.

Der findes desuden en række gamle husråd om at spise B-vitamin, hvidløg og lignende som beskyttelse, men disse råd har næppe nogen effekt. Myg kan stikke gennem tyndt tøj, men de kan, i modsætning til mitter, ikke passere et myggenet. Der findes en række kommercielle myggefælder, der virker, men der findes desværre også meget fup og svindel på markedet. Husdyr der tages på stald inden skumringen, får væsentligt færre myggestik end dyr, der overnatter på græsfoldene.

Sygdomme:
Myg kan sprede sygdomme til mennesker og dyr. Myggebårne sygdomme har altid været, og er stadig, en alvorlig trussel mod menneskers og dyrs sundhed. Der er ikke rapporteret om myggebårne sygdomme i Danmark, siden malaria blev udryddet for over 100 år siden. Det er dog muligt, at Sindbis-virus findes i Danmark, i det denne virus er konstateret i alle vores nabolande. Sindbis-virus forårsager sygdommen Ockelbo-syge. Det er egentlig en infektion hos fugle, og spredes af fuglemyg. Denne virus kan dog også give alvorlige infektioner i mennesker, men det er heldigvis sjældent. To lignende fuglevirus, Vestnil-virus og Usutu-virus, breder sig nordpå i Europa. Disse kan også inficere mennesker, og Vestnilvirus er samtidigt en meget alvorlig sygdom hos heste. Heste, fugle og myg undersøges regelmæssigt for Vestnilvirus i Danmark. Usutu-virus nåede i 2011 til Tyskland, hvor solsortebestanden blev hårdt ramt i nogle områder. Usutu-virus forårsager dog kun sjældent sygdom hos mennesker.

Stikmyg kan også sprede sygdomme mellem husdyr, kæledyr og hjorte. Tundra-orm spredes af skovmyg og malariamyg. Tundra-orm har været i udbrud i Finland de seneste år og er et problem i rensdyravlen. En beslægtet myggebåren orm i hunde har bredt sig til det baltiske område

Der er altid en teoretisk risiko for, at globalisering kan indføre nye sygdomme til Europa med alvorlige følger. F.eks. blev Vestnilvirus i 1999 indslæbt i New York. På få år bredte infektionen sig til hele resten af Nordamerika og alene i 2012 døde næsten 300 amerikanere og et ukendt antal heste efter at være blevet smittet af myg.


Tilbage