Læs om mitteplage

Vi har mere end 40 arter af mitter (Culicoides) i Danmark. Ingen af dem har danske artsnavne. Mange kender bedst mitter fra besøg i Sverige hvor de kaldes ”knott”, men de findes også overalt i Danmark. Det er kun få af arterne, som suger blod fra mennesker og husdyr, mange arter bider kun fugle.

Kendetegn:
Mitter er 1-2 mm lange og med en stereolup kan de forskellige arter kendes på flotte farvetegninger på vingerne. Hannerne bider ikke, men hunnerne bider forskellige dyrearter for at få blod til at udvikle deres æg.

Plage:
Man kan til tider se mitter sværme på lune sommeraftener, hvor de er mest aktive. Nogle steder i landet findes der endda så mange mitter, at de er en plage. Der er i Danmark enkelte bolig- og sommerhusområder, hvor det i perioder er vanskeligt at opholde sig udendørs om aftenen. Om foråret er det almindeligt at husdyr på græsmarker bliver bidt af flere tusinde mitter hver nat. Så mange mitter kan udgøre et velfærdsproblem fordi indhegnede husdyr ikke kan flytte sig rundt på samme måde, som vilde dyr kan. Reaktionen på mittebid er forskellig fra person til person. Nogle får værre reaktioner end myggestik, mens andre kun reagerer med en lille rød plet. Også husdyr reagerer meget forskelligt på mittebid, men særligt heste importeret fra Island, hvor der ikke findes mitter, kan udvikle så alvorlig allergi, at de må aflives.

Hvad kan man gøre:
Fordi mitter er så små, opdager man dem først når de bider. Selv da kan det i skumringen være svært at opfatte de små grå streger på huden som mitter. Der findes forskellige insektmidler til mennesker og dyr, som virker afskrækkende på mitter og myg. Er man blevet bidt er kløestillende salver, der kan købes i håndkøb, meget effektive. Større allergiske hævelser kan med fordel behandles med almindelig håndkøbsmedicin mod allergi (mindre børn dog kun efter samråd med læge – læs altid indlægsseddel).

Mitter har vanskeligt ved at bide igennem selv tyndt tøj. Derimod kravler de let igennem almindeligt myggenet og derfor bør man anvende et specielt finmasket net, hvis man vil holde mitterne væk. Hvis man er i et område, hvor der kan være mange mitter, er det vigtigt at holde øje med små børn, der sover i f.eks. barnevogne, hvis disse kun er dækket med et almindeligt myggenet. Det skal man gøre jævnligt, fordi mitterne ofte kommer frem meget pludseligt om aftenen. Husdyr, der tages på stald inden skumringen, får væsentligt færre mittebid end dyr, der overnatter på græsfoldene.

Tag det roligt – det er bare mitter. Jo mere man taler om dem, jo mere klør det.

Sygdomme:
I Europa overfører mitter ikke sygdomme til mennesker. Men de kan sprede sygdomme mellem køer, får og andre drøvtyggere, blandt andet vores vilde hjorte. Heste kan også smittes. Afrikansk hestepest-virus anses for at være den mest dødelige infektionssygdom hos heste. I 1987-1990 var Spanien ramt af et større udbrud af Afrikansk hestepest. I Danmark har vi i de seneste år haft store epidemier af både bluetongue-virus og Schmallenberg-virus, som overføres af mitter. Sygdommene er nye i Europa, og menes at have bredt sig fra Afrika. Bluetongue-virus blev opdaget i Danmark i 2007 og 2008, men det lykkedes at udrydde sygdommen med en bekostelig vaccinationskampagne. Schmallenberg-virus er en helt ny virus, som blev opdaget i Tyskland i 2011, og den spredte sig i danske kvægbesætninger i 2011 og 2012. Denne uforklarlige udvikling er bekymrende, fordi der uden for Europa er en række lignende mittebårne sygdomme, der medfører meget alvorlig sygdom hos både husdyr, heste og vilde hjorte og som også kan smitte mennesker.